Gå til indhold
Fastvinget drone med lang vingefang og flere propeller flyver mod klar blå himmel, sandsynligvis et prototype uden mærkning.

Hæren

Professionel soldat

Taktisk Droneoperatør i Hæren

  • Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Uddannelseslængde: 1,5 år

  • Sted: Varde i Efterretningsregimentet

  • Løn under uddannelse: Efter gældende overenskomst for din nuværende grad

Bliv taktisk droneoperatør i Hæren

Som taktisk droneoperatør (TUAS-operatør) er du med til at give Hærens enheder det afgørende overblik fra luften. Du arbejder med avancerede TUAS-systemer, planlægger og gennemfører droneflyvninger og omsætter sensordata til brugbar efterretning.

Rollen kræver, at du kan bevare roen under pres. Du skal have teknisk forståelse, kunne arbejde struktureret og trives i et tæt samarbejde med både førere og kolleger i felten.

Som TUAS-operatør bliver du en vigtig del af den enhed, du støtter. Du bruger teknologien aktivt, følger udviklingen i luften og sikrer, at information når hurtigt frem til dem, der har brug for den.

Uddannelsen er overvejende praktisk orienteret, men har flere teoretiske forløb.

Adgangskrav

Faglige krav

  • Du er konstabel, sergent eller oversergent
  • Du skal kunne bestå engelskscreening til NATO STANAG 6001, niveau 2+, 2, 2+, 2 (lytte, tale, læse, skrive)

Øvrige krav

  • Du skal have kørekort kategori B (Almindeligt bilkørekort) Læs mere her
  • Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
  • Du skal sikkerhedsgodkendes til 'Hemmeligt'. Læs mere her. Læs mere her
  • Kunne bestå Forsvarets basistest (styrke-/løbetest)

Ønskede kvalifikationer

  • Kunne arbejde koncentreret i længere tid af gangen
  • Have gode samarbejdskundskaber 

Det er en fordel, hvis du

  • Har C og CE kørekort

Uddannelsens opbygning

Sådan ansøger du

  1. Send din ansøgning

  2. Afprøvning

  3. Få svar om optagelse

  4. Start på uddannelsen

Soldat sidder i skoven i fuld uniform. Han kigger mod kameraet.

Din fremtid

Efter endt uddannelse bliver du en del af arbejdet med at modtage og implementere nye droner. Det betyder, at du er med til at afprøve og justere standardprocedurerne for, hvordan systemet skal bruges. Når det er på plads, opstilles og uddannes TUAS-enhederne, så de kan løse beredskabsopgaver eller indsættes i internationale operationer.

Har du spørgsmål?

Du kan kontakte Premierløjtnant Roar, delingsfører for TUAS, på telefon 40 35 02 97 eller mail EFR-1B-331A@fiin.dk, eller Kaptajn Casper, chef for UASKMP, på telefon 24 66 70 23 eller mail: EFR-1B-300A@fiin.dk.