Gå til indhold
Sneklædt landskab med bakker og bjerge i baggrunden, to personer går gennem terrænet under en klar himmel.

Værnfælles

Professionel soldat

Arktisk Basisuddannelse

  • Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er overskredet

  • Uddannelseslængde: 6 mdr. + op til 6 mdr. perspektiveringsforløb

  • Sted: Kangerlussuaq med rejser til Sisimiut og Nordjylland

  • Løn under uddannelse: 9.000 kr./md. med fri bolig, kost, frirejse og beklædning

  • Hvor kan jeg bo?: Indkvartering på belægningsstuer under hele forløbet

Et særligt fællesskab i Arktis

Har du lyst til en uddannelse i Grønland, hvor du både styrker det grønlandske beredskab og giver din egen fremtid et solidt løft? Arktisk basisuddannelse giver dig et stærkt afsæt og en hverdag fuld af opgaver, der gør en reel forskel. Her lærer du militære og beredskabsmæssige færdigheder, som kan åbne dørene til videreuddannelse i Forsvaret.

Du bliver uddannet i alt fra soldaterfærdigheder til beredskabsopgaver – og du bliver en del af et unikt fællesskab, hvor civile og militære arbejder tæt sammen i Arktis’ særlige rammer.

Hvad kræver uddannelsen?

Uddannelsen varer seks måneder og udfordrer dig både fysisk og mentalt. Du lærer at arbejde under pres, tage ansvar og løse opgaver i samarbejde med andre. Det giver dig erfaringer, du kan bruge hele livet.

Adgangskrav

Øvrige krav

  • Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen Læs mere her
  • Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
  • For at kunne søge uddannelsen skal du have bestået afprøvningen. Hvis du ikke har været til afprøvning, vil din ansøgning blive afvist
  • Du skal være bosat i Grønland
     

Sådan foregår afprøvningen

  1. Hvad får du ud af afprøvningen?

    Afprøvningen giver dig et realistisk indblik i hverdagen på arktisk basisuddannelse. Du finder ud af, hvad uddannelsen kræver – og om den passer til dig. Undervejs gennemfører du både en skriftlig prøve og en helbredsundersøgelse.

  2. Velkomst og introduktion

  3. Skriftlig prøve

  4. Helbredsundersøgelse

  5. Efter afprøvningen

Uddannelsens opbygning

Smugkig: Livet på Arktisk Basisuddannelse

Videoen giver dig et ærligt indblik i hverdagen som elev på arktisk basisuddannelse, hvor kulde, terræn og samarbejde sætter rammerne.

Du lærer at løse opgaver selvstændigt, men også at stå stærkt som et hold. Uddannelsen bygger dig op fysisk og mentalt og giver dig færdigheder, du kan bruge i både Forsvaret og det grønlandske beredskab – eller tage med videre i en civil karriere.

Det er et uddannelsesforløb, der giver dig oplevelser, ansvar og en hverdag, hvor du gør en konkret forskel.

Soldater i camouflageuniform holder pause i terrænet, mens et tæt udsnit viser et skuldermærke med logoet for Arktisk Basisuddannelse.

Din fremtid

Arktisk basisuddannelse er din indgang til en bred vifte af muligheder i Forsvaret. Som en værnsfælles basisuddannelse giver den dig et stærkt fundament til at fortsætte karrieren i Søværnet, Flyvevåbnet, Hæren – eller i andre funktioner på tværs af Forsvaret.

Efter uddannelsen kan du også vælge et perspektiveringsforløb på op til 6 måneder. Her omsætter du det, du har lært, til praktiske færdigheder i både civile og militære miljøer – og får værdifuld erfaring, der styrker dine karrieremuligheder, uanset hvilken retning du vælger.

Arktisk basisuddannelse åbner dørene til et arbejdsliv fyldt med ansvar, udvikling og oplevelser – i Arktis og resten af verden.

Arktisk Basisuddannelse

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om arktisk basisuddannelse, kan du ringe til os på telefon +45 72 81 90 00.

Telefonen er åben mandag til fredag kl. 10.00–14.00 (dansk tid), hvilket er tre timer foran grønlandsk tid.

Du kan også møde os på uddannelsesdage og Uddannelseskaravanen i byer langs kysten i efteråret. Her kan du høre mere om uddannelsen og blive afprøvet.