Gå til indhold
Værnepligtig soldat i fuld uniform gennemfører en forhindring på en udendørs bane.

Forsvaret Moments

Lyt til podcasten

Overvejer du en karriere i Forsvaret, men er i tvivl om, hvordan arbejdslivet egentlig ser ud? Så kan du lytte med i podcasten Forsvaret Moments og komme tæt på mennesker, der hver især har valgt deres egen vej i Forsvaret.

to pilotelever står med front mod kameraet og smiler

Pilot

At blive pilot i Forsvaret kræver en af landets mest krævende og udviklende uddannelser. Du trænes i at flyve jagerfly, transportfly eller helikopter og får både militær og akademisk uddannelse i Danmark og udlandet. Har du et højt ambitionsniveau, kan pilotuddannelsen være vejen til at gøre drømmen om at flyve til virkelighed.

 

Mød NEO, AVA og RIC

I afsnit 10-12 af "Drømmen om at blive pilot" kan du høre NEO, AVA og RIC fortælle, hvordan de kom gennem nåleøjet til optagelsesprøven og gennemførte den stejle læringskurve på pilotuddannelsen.


Gennem nåleøjet (1/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Livet på flyveskolen (2/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Højt at flyve til hverdag (3/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts

Tre personer i uniform, hver fra forskellige dele af Forsvaret, står og kigger ind i kameraet.

Faglært

Forsvaret tilbyder en række militære og civile erhvervsuddannelser, der uddanner faglærte til at holde organisationen kørende. Der er brug for flere dygtige håndværkere på tværs af Forsvaret – i job, der giver store oplevelser og mulighed for at udvikle sig inden for sit fag.

 

Mød Daniel, Thomas og Camilla

I afsnit 7-9 af "Forsvarets faglærte" fortæller Daniel, Thomas og Camilla om vejen fra værnepligten til deres uddannelser som lastvognsmekaniker, automatiktekniker og flymekaniker. Du hører om deres hverdag i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet – og om, hvordan deres faglighed gør en konkret forskel for Forsvaret.


Om de kyndige hænder og hoved (1/3): 
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Teknikken i fokus (2/3):
- Lyt på Spotify /Apple Podcasts
Intet forsvar uden os (3/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts

To danske sprogofficerer i uniform står smilende foran en baggrund af grønne planter og et hvidt hegn

Sprogofficer

Sprogofficerer er eksperter i et fremmedsprog og dets tilhørende kultur. De arbejder med oversættelse, tolkning og kulturforståelse, og deres kompetencer er ofte afgørende for at skabe tillid og forståelse i udfordrende situationer i Danmark og internationalt.

 

Mød Emil og Alexander

I afsnit 13-15 af "Sprogofficer" kan du høre om de oplevelser, som sprogofficererne Emil og Alexander har fået gennem deres uddannelse og deres efterfølgende karriere – både i Forsvaret og i det civile liv. Det er en rejse, der startede på Sprogskolen og har ført dem ud til fjerne breddegrader, hvorfra de har fået faglig udvikling og personlig vækst med hjem igen.

 

Drevet af sprog og kultur (1/3): 
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Forståelse gavner (2/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Den videre forståelse (3/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts

Specialstyrker i sort uniform læner sig ud fra siden af en hurtiggående båd under en taktisk øvelse

Specialstyrkerne

Forsvarets specialstyrker består af Jægerkorpset, Frømandskorpset og Siriuspatruljen. Soldaterne her gennemgår ekstrem fysisk og mental træning for at kunne løse opgaver, der kræver noget helt særligt. 

 

Mød Allan, Jakob og Thomas

I afsnit 4–6 af "Livet i specialstyrkerne" følger du vejen mod specialstyrkerne og får et indblik i de oplevelser, der følger med jobbet. Du hører om Allans udsendelse til Afghanistan før optagelsen i Jægerkorpset, kommer med Jakob til Grønland og på patrulje med slædepatruljen Sirius, og får indblik i, hvad der krævedes af Thomas for at blive Frømand – og hvordan hans liv ser ud i dag.

 

Når drømme bliver til virkelighed (1/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Oplevelser man ikke glemmer (2/3): 
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
En specialiseret hverdag (3/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts

Tre soldater står med front mod kameraet og smiler

Konstabel og sergent

Der er et væld af veje at gå i Forsvaret på tværs af værn og uddannelser, og det kan være svært at vide, hvor man bedst passer ind. I denne podcastserie belyser vi tre veje, som tidligere værnepligtige har gået for at kunne kalde sig professionel soldat i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.

 

Mød Emilie, Mads og Jonas

I seriens første tre afsnit af "Fra værnepligt til en karriere i Forsvaret" får du indblik i Mads’ hverdag i Korsør og hans arbejde ombord på Fregatten Niels Juel. Du følger Emilies rejse fra værnepligten og videre gennem HRU’en, og du tager med Jonas til NATO som en del af hans arbejde som sergent i Flyvevåbnet.


Det første møde (1/3):

- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Nye udfordringer (2/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts
Hverdage med værdi (3/3):
- Lyt på Spotify / Apple Podcasts