Kan du holde hovedet koldt og har du lyst til at styre luftrummet?
Som flyveleder får du en central rolle i kontroltårnet på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup eller Kastrup. Her er din opmærksomhed og tekniske forståelse afgørende for sikkerheden, når du guider tusindvis af fly sikkert gennem luften hvert år.
Efter uddannelsen indgår du i et vagthold, der dækker luftrummet døgnet rundt på Skrydstrup, Karup eller i Kastrup.
Hvis du vil have et job med ansvar, skarpe beslutninger og høj faglighed, kan uddannelsen som flyveleder være vejen for dig.
Adgangskrav
Faglige krav
- Du skal have en gymnasial eksamen (STX, HF, HTX eller HHX) Læs mere her
- Du skal have gode karakterer i dansk, engelsk og matematik.
Øvrige krav
- Du skal være fyldt 18 år, når du starter på uddannelsen Læs mere her
- Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
- Du skal sikkerhedsgodkendes. Læs mere her. Læs mere her
Ønskede kvalifikationer
- Det er en fordel, hvis du har en basisuddannelse fra Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet.
Uddannelsens opbygning
Sådan ansøger du
Send din ansøgning
Start din ansøgning ved at klikke på ANSØG NU.I din ansøgning skal du svare på en lang række spørgsmål og uploade relevant dokumentation. Du skal derfor sætte lidt tid af til at klargøre ansøgningen.1. selektion
Flyvelederuddannelsen består af afprøvning af fire forskellige selektioner, som foregår online og hos Personelkommandoen på Nyholm i København.
1 Selektion:
Computerbaserede prøver BPP (sessionsprøven) og First European Air traffic Controller Selection Test (FEAST). BPP er initialtesten og den skal klares på et bestemt niveau. Gør du ikke det, går du ikke videre til FEAST. FEAST skal bestås for at gå videre til næste selektion.
Du har nu mulighed for, at forberede dig på FEAST-prøverne. EUROCONTROL, som ejer testene, har udviklet en træningsplatform, som ansøgere til flyveleder- og flyveinformationsoperatør uddannelsen gratis kan benytte. Læs EUROCONTROLs vejledning og FAQ grundigt inden du går i gang.2. selektion
Her skal du igennem de computerbaserede prøver RADAR og MULTIPASS. Testene skal bestås for at gå videre til næste selektion. Du skal derudover også gennemføre Forsvarets basistest (styrke-/løbetest). Få det fulde overblik over hvad testen består af
3. selektion
Du skal igennem en helbredsundersøgelse, en samtale med en psykolog og et møde med dine kommende ledere. Du får også information om løn- og kontraktforhold. Søger du som tjenestegørende, skal du have en gyldig helbredsvurdering som egnet uden begrænsninger.
Når alle ansøgere er blevet afprøvet efter 3. selektion, sender vi et svar på din ansøgning til din e-Boks.
4. selektion
Du skal gennem en flyvemedicinsk undersøgelse. Den flyvemedicinske godkendelse er nødvendig for at blive optaget på uddannelsen. For at gå videre skal du også opfylde Forsvarets basiskrav og de skærpede helbredskrav til uddannelsen.
Få svar på optagelse
Efter 4. selektion er det Flyverkommandoen og ESK 515, som afgør om du tilbydes optag på uddannelsen. Du får svar i din e-Boks.
Start på uddannelsen
Når du har fået den endelige optagelse, får du praktisk information om studiestart og de første dage på uddannelsen.
Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om uddannelsen, kan du kontakte os på 72 81 90 00 mandag - torsdag kl. 09-12 (fredag lukket).

Din fremtid
Efter endt uddannelse opnår du graden af sergent og bliver certificeret flyveleder i Forsvaret. Du har mulighed for at videreuddanne dig til oversergent, seniorsergent eller chefsergent, afhængigt af dine kompetencer og ønsker.
Officerer overføres til sergentniveauet ved uddannelsesstart. Det er muligt at søge en ny officersstilling efter bindingsperioden.
Hvis du ønsker en karriere udenfor Forsvaret, kan uddannelsen som flyveleder fungere som et solidt springbræt til en civil karriere som flyveleder, til en anden karriere inden for luftfart eller til at studere på en uddannelse i det civile uddannelsessystem.



