Gå til indhold
Pilot i cockpit med udsigt til to F-35-fly, der flyver i formation over skyerne.

Flyvevåbnet

Leder

Pilot i Forsvaret

  • Ansøgningsfrist: 15. december 2025

  • Studiestart: Juli 2025

  • Uddannelseslængde: 3,5–6 år afhængigt af flytype og skoleperioder

  • Sted: Karup, København og udlandet

  • Løn under uddannelse: 25.890 kr./md – 27.230 kr./md. + pension

Måske har du det der skal til?

Pilotuddannelsen kræver sit. For dig med de helt rette evner vil uddannelsen være lige så stejl en læringskurve, som den vil være en spændende og udviklende rejse, der både tester dig og lærer dig at navigere flyvemaskine, lufttrafik og teori. Har du kvalifikationerne, kan du blive optaget på pilotuddannelsen, og du behøver ikke at have aftjent værnepligt inden.

Som pilot i Forsvaret bliver du uddannet til at flyve kampfly, transportfly eller helikopter. Under ddannelsen afgøres det hvilken flytype du skal uddannes i og består du den indledende afprøvning har du mulighed for at komme med ønsker hertil. 

De tre typer fly indsættes i operationer både nationalt og internationalt – og de kan være meget forskellige og krævende. Du skal derfor som pilot kunne træffe hurtige beslutninger, arbejde både selvstændigt og i teams, være ansvarlig for en række forskellige operationer og bevare overblikket i pressede situationer. 

Læs mere om udsendelse

 

Adgangskrav til pilotuddannelsen

Faglige krav

  • Du skal have en gymnasial eksamen (STX, HF, HTX eller HHX) Læs mere her
  • Minimum 02 i matematik C niveau, dansk A niveau og engelsk B niveau, gælder både års- og eksamenskarakter

Øvrige krav

  • Du skal opfylde Forsvarets basis helbredskrav. Læs mere her
  • Du skal opfylde Forsvarets særlige helbredskrav. Læs kravene her. Læs mere her
  • Som pilot er der skærpede helbredskrav. Vi opfordrer derfor til, at du sender en ansøgning med oplysninger om dit helbred. Derefter vurderer vi, om du kan indkaldes til første indledende helbredsundersøgelse. Der er også særlige krav til kropsmål samt højde- og vægtbegrænsninger. Det er dog en individuel vurdering, da den baseres på, hvorvidt dine mål stemmer overens med cockpittet på den pågældende flytype
     
    Derudover skal du være:
  • Dansk statsborger
  • Højest 28 år

Uddannelsens opbygning

Sådan ansøger du

  1. Book din afprøvning – 1. selektion

    Du skal selv melde dig til afprøvning på 1. selektion og vi kræver ingen ansøgning fra dig. Klik BOOK AFPRØVNING og vælg den dato der passer dig bedst. Afprøvningen foregår fire forskellige steder i landet og der bliver løbende åbnet for afprøvninger.

    1. selektion er Open Space, hvor du skal igennem en intelligenstest, psykomotoriske prøver og kombinationsopgaver. 

    Vi bruger testresultaterne til at vurdere, om du har et tilstrækkeligt potentiale til at kunne håndtere de mange informationer, man skal bearbejde under flyvning. Du kan søge allerede, når du er begyndt på dit sidste år af gymnasiet. 

     

     

  2. 2. selektion

  3. 3. selektion

  4. Få svar på optagelse

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen, kan du kontakte os på 72 81 90 00 mandag - torsdag kl. 09-12 (fredag lukket).

Et dansk C-130 Hercules transportfly flyver over skyerne.

Din fremtid

Du binder dig til 12 års tjeneste, når du er færdiguddannet som pilot. Du begynder din tjeneste som pilot i en eskadrille og indgår i en vagt- og øvelsesstruktur i Danmark og internationalt. Du får et job med mening, hvor du flyver, leder og handler i komplekse situationer — og får kompetencer, der både gør dig stærk i Flyvevåbnet og attraktive i civilt liv. Lønnen som nyuddannet pilot ligger omkring 43.000 kr./mdr.